Hold øje med pengene til trivslen

  • Pige med hestehale

Hold øje med pengene til trivslen

Der er penge på vej til folkeskolerne for at styrke faglighed og trivsel på baggrund af corona-krisen. Skolebestyrelsen skal føre tilsyn med, hvordan skolen bruger dem.

Regering og et flertal af folketingets partier blev i februar enige om at afsætte penge til en række indsatser på landets folkeskoler frem mod sommeren 2021. Pengene er på vej ud i kommunerne og videre til skolerne, og her er det vigtigt, at skolebestyrelserne fører tilsyn med brugene af pengene.

Midlerne skal ifølge aftale bruges inden sommerferien 2021.

Den samlede politiske aftale dækker både grundskole og ungdoms- og voksenuddannelser. Her kigger vi alene på de midler, der går til folkeskolen. Beløbene fordeles mellem kommunerne efter en fordelingsnøgle baseret på antallet af antallet af folkeskoleelever. Hver enkelt kommune skal redegøre for fordelingen af tilskuddet lokalt mellem skolerne. Til gengæld er det en forudsætning i aftalen, at skolerne har frihed til at prioritere, hvilke konkrete indsatser der giver mening lokalt.

Ekstraundervisning, tolærerordninger, turboforløb, øget åbningstid i SFO el. lign.
Der er afsat 174 millioner kr. til folkeskolen, som kan anvendes til bl.a. supplerende undervisning, tolærerordninger, co-teaching, flerfaglig undervisning, ekstra undervisning i mindre hold og turboforløb. Skolerne kan også anvende midlerne til at finansiere meromkostninger ved at konvertere understøttende undervisning til fagopdelt undervisning (øgede lønudgifter, øget åbningstid i SFO og fritidstilbud). Dette kan ske ved enten at omlægge den understøttende undervisning til flere fagtimer eller ved at afkorte undervisningstiden med en højere normering i de resterende timer. Her giver nødlovgivningen således mulighed for, at det kan være i et omfang ud over de nuværende muligheder i folkeskoleloven. Ved afkortning f undervisningstiden skal der for de mindste elever tilbydes en tilsvarende øget åbningstid i SFO mv., som kan finansieres af midlerne.

Hvad, man vælger at gøre, er op til hver enkelt skole at vurdere i forhold til den konkrete elevgruppe og oplevede udfordringer på skolen.

Et groft skøn baseret på en antagelse om, at der er 520.000 elever i folkeskolen, siger, at 174 mio. kroner på landsplan svarer til ca. 33.500 kr. pr. 100 elever.

Elevrådene på alle landets skoler og uddannelsesinstitutioner er også betænkt i aftalen. Der er således omtrent 3.000 kr. til hvert elevråd.

Som skolebestyrelse har I en opgave med at føre tilsyn med, hvordan pengene bliver brugt på jeres skole – og at de bliver brugt efter hensigten. Og så er det i øvrigt en god ide at informere forældrene om, at pengene er kommet til skolen, og hvordan de bliver brugt.

Fra centralt hold bruges der midler på at udvikle et inspirationskatalog med indsatser, som forskning viser har gode effekter i forhold til elevers faglige udvikling. Derudover bliver der udviklet digitale gæstelærerforløb med fx forfattere, kokke sportsudøvere, virksomhedsledere og videnskabsfolk. Materialet gøres tilgængeligt for alle skoler, men det er op til en lokal vurdering, hvorvidt og hvordan den enkelte skole vælger at bruge materialet.

Derudover er der også midler til kommunerne til indsatser i regi af pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR). Midlerne skal anvendes til indsatser målrettet elever i mistrivsel eller i risiko for mistrivsel samt til forebyggende og motiverende aktiviteter for børn og unge.

Elevplaner for skoleåret 2020/21
Et delelement i den politiske aftale er en beslutning om, at man lokalt kan beslutte at undlade at udarbejde elevplaner. Det skal beskrives nærmere i en bekendtgørelse. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at skolerne og lærerne forholder sig til, hvilke faglige udfordringer de enkelte elever har i forlængelse af perioderne med nødundervisning. Her er det en oplagt opgave for skolebestyrelsen at føre tilsyn med, hvordan det foregår.

Trivselsgrupper
Den politiske aftale fra februar introducerede også de såkaldte trivselsgrupper, hvor en lærer/underviser/pædagog og op til fire elever kan mødes i faste grupper under forsvarlig afstand mv. Målgruppen for initiativet er bl.a. elever, som udviser bekymringstegn på begyndende mistrivsel eller dalende motivation. Her er det vigtigt, at det bliver kommunikeret klart til forældrene, at de skal informere skolen, hvis de oplever, at deres barn viser tegn på mistrivsel.

Fortæl også gerne om muligheden for direkte rådgivning fra Skole og Forældres Forældrerådgivning til alle forældre, som oplever problemer med deres barns skolegang. Forældrerådgivningen holder åbent mandag-torsdag kl. 10-16 og fredag kl. 10-13 og kan kontaktes på telefon 70 25 24 68.

 

Udgivet den

12. marts 2021

af

pe

Læs også

13.08.20
Håndbog for skoleforældre
For første gang udgives der nu en håndbog for de 10 vigtigste år i et barns liv – Håndbog for skoleforældre.
Samarbejde mellem lærere og pædagoger
22.06.20
Tilbage til (næsten) normal hverdag efter sommerferien
Børne- og Undervisningsministeriet og Sundhedsstyrelsen har udsendt nye retningslinjer for, hvordan skoler og institutioner skal forholde til...